Om Seniorbofællesskaber i Furesø kommune

I april 2013 startede Furesø Kommune et projekt under ledelse af OK-fonden. Projektet går ud på at etablere nogle seniorbofællesskaber i kommunen, og der blev inviteret til informationsmøde. Interesserede kunne melde sig til og i efteråret startede det indledende projekt. Der blev fremlagt skitser for de kommende mulige placeringer:

  • Hjorteparken i Farum Nord
  • Østre Kvarter, Lånshøj, i Kirke Værløse
  • Bybækgrunden, Farum
  • Den tidligere byggelegeplads ved Langhuset i Værløse
  • Jonstrup, øst for seminariet
  • Frederiksborgvej, Farum (ny etage på eksisterende byggeri)

I løbet af en række møder blev mulighederne gennemgået, og deltagerne kunne melde sig til de forskellige projekter. OK-fonden udarbejdede en rapport til Furesø kommune, som resulterede i 4 projekter:

Seniorbofællesskabet Ydungaard (v. Langhuset) www.ydungaard.dk

Seniorbofællesskabet Laanshøj www.laanshojsenior.dk

Seniorbofællesskabet Midgård www.midgaard-farum.dk/

Seniorbofællesskabet Hjorteparken hjorteparken.dk


Om Hjorteparken

Seniorbofællesskabet Hjorteparken har oprindeligt taget sit navn efter den grund, vi valgte at bo på. I lokalplan 32.2 besluttede Furesø kommune, at udlægge en del af området på Hjortefarmen som boligområde. Efter nogen forsinkelse stod boligerne klar til indflytning 1. april 2019.

Målsætning for Seniorbofællesskabet Hjorteparken:

Bofællesskabet vil blive opført som almennyttige boliger på lejebasis.