Scroll Top

Besøg af Tårnby Kommune 26. aug. 2019

Den 26. aug. 2019 har vi haft møde med Tårnby kommune vedrørende bofællesskaber, som de har planer om at bygge. For at få en bedre forståelse (første af slagsen i Tårnby) har OK-fonden anbefalet besøg og møde med et eksisterende bofællesskab – Hjorteparken.
Tårnby Kommune var særlig interesseret i at høre noget om fællesskabet, hvordan organiserer og vedligeholder vi fællesskabet. Hvilke opgaver, aktiviteter og arrangementer er der i fællesskabet – organiserede som mere spontane – hvor tit mødes vi etc.
Til dagen var flaget hejst for at byde gæsterne velkommen. Mødet forløb planmæssigt. Borgmesteren var tydeligt begejstret for Hjorteparken og de 4 forskellige boliger vi fremviste for delegationen. Visitering og visitationsret til seniorbofællesskab vakte også stor interesse for gæsterne.
Alt i alt en god dag, hvor vi fik lov til at præsentere vores seniorbofællesskab, og vi fornemmer klart, at vi har kunnet inspirere Tårnby Kommune i deres videre forløb.

[envira-gallery id=”1773″]