Scroll Top

Besøg fra Taiwan 23. sep. 2019

Den 23. september havde vi besøg fra Taiwan.
Søren fra OK-Fonden kom sammen med en herre og en dame fra Department of Health – New Taipei City Goverment.
De var en del af en delegation, der var i Danmark for at se på senior- og sundhedsbyggeri. Danmark er Taiwans store forbillede indenfor den sektor.
Det var et meget interessant møde. Der blev udvekslet forskelligheder på området indenfor ældres muligheder hos dem og os. Ud over at de var meget begejstret for deres besøg på andre af vores institutioner indenfor sundhedssektoren, så var de vildt begejstret for vores bofællesskab.
De havde aldrig set og hørt om seniorbofællesskaber hvor vi klarede os selv. At der overhovedet ikke var personale tilknyttet, at vi selv hold Fælleshuset og områderne udenom, selv lavede mad i vore egne boliger og bestemte over livets gang i Hjorteparken.
Det var en læring og øjenåbner som de ville tage med hjem.
Det sidste der blev sagt inden de forlod Hjorteparken var. “Kom og besøg os om nogle år, så har vi bygget en “lille by” som jeres”.
Hvor er det dejligt at kunne inspirere og vise andre, og ikke mindst andre folkeslag, vores fantastiske bofællesskab.
Tak til Jette, Ib & Vivi og Susanne for at vi måtte vise jeres boliger frem.
Der står en bøtte med Taiwansk grøn the i kaffe-skuffen som var en gave til os.