Besøg fra Lystoftegård 25. sep. 2019

Møde med bofællesskabet Lystoftegård, onsdag den 24. september 2019

Lystoftegård er et andelsboligselskab i Skovlunde, som flytter ind i deres boliger i november 2019. Der er i alt 20 boliger og ca. 35 beboere. De var meget interesseret i at høre om vores erfaringer på alle områder fra begyndelsen til i dag. Deres boliger og placering af boliger og fælleshus var tydeligt inspireret af vores. De har også haft arkitekt Anders på sagen.

Erik (14) og Lars (16) stod for oplægget med et flot slide show billeder og tekst om Hjorteparken, Marianne (16), Mette (14), Birgitte (24) havde bagt kager, lavet kaffe og sørget for den praktiske gennemførsel. Vivi/Ib, Jan, Kirsten/Ole og Mette/Erik fremviste deres smukke boliger til vores besøgende. Flaglauget havde i dagens anledning hejst flaget som velkomst til gæsterne. En stor tak til alle, fordi I altid er parate til at hjælpe med disse præsentationer.

Gæsterne var specielt meget interesseret i hvordan vi havde organiseret os, hvordan vi styrker fællesskabet og bliver ved med at udvikle os. Sammenholdet og hvordan vi hjælper hinanden. Men også hvordan vi havde klaret flytningerne fra vores tidligere boliger. Meget imponeret over vores huse og beliggenheden med vores store dejlige grund.

Lystoftegård v/formanden Bent ville gerne have mulighed for evt. at trække på vores erfaringer når de nu selv var flyttet ind i deres boliger.

 

[envira-gallery id=”2334″]